e martë, 31 korrik 2007

Den 21. ting

Jeg har haft lidt problemer med Last.fm. Når jeg prøver at afspille noget, får jeg ofte beskeden: sorry, not enough content to play this station! Men nu er det da lykkedes at få lidt klassisk Last.fm musik på min blog.

Fra Blogmusik har jeg hentet lidt musik af den sydafrikanske kunstner Zola, der lavede musikken til den sydafrikanske film Tsotsi, der har vundet en Oscar for bedste udenlandske film. Den er fantastisk god!


free music

e hënë, 30 korrik 2007

Den 20. ting

Der er åbenbart problemer med at Odeo Studie programmet, så jeg venter med at lave min egen podcast.

Efterfølgende: Så lykkedes det ved brug af Podbean, Jørns ekspertise, Ann's noter til hans vejledning, og Birgittes og Paulines assistance( og headset)! Her kan man virkelig tale om "sidemændsoplæring".
Teksten er ikke sydafrikansk, men tæt på: de første linjer i Karen Blixens: Den afrikanske farm. Min udtale af stednavnet "Ngong" ér lidt flad, så man må tænke sig til den blixenske diktion!

e mërkurë, 25 korrik 2007

den 19. ting

Whalewatching in Hermanus/South Africa

Så Lykkedes det at "embedde" en video fra YouTube! Det var lidt svært at beslutte sig for, hvilken video, der skulle på min blog. Når man søger på sydafrikanske dyr, får man en del hit: masser af elefanter og løver, men man kan altså også se hvaler i Hermanus, der ligger lidt syd for Cape Town.

e hënë, 23 korrik 2007

Den 18. ting

Jeg har nu podcastet lidt lydfiler i min Google Reader. bla. Jens Olesens Natursyn-udsendelser. I den seneste fortæller han om marsvin. De har et sprog og i annonceringen af udsendelsen lokkes der med, at man får at vide, hvad de taler om!

e mërkurë, 18 korrik 2007

den 16. og 17. ting



Jeg har nu arbejdet lidt som indendørsarkitekt i Gliffy og skabt mit eget grønne Gliffy rum. Susanne har skitseret en nyindretning af Disken, og jeg deler dokumentet med hende. Så er spørgsmålet jo lige, hvem der bestemmer, hvor skabet skal stå!

Jeg har også mit eget Writeboard, og i Googles Docs og Spreadsheets har jeg et par deledokumenter. Det er jo praktisk, at man kan linke til den fra sin iGoogle side.

e enjte, 12 korrik 2007

Den 15. ting



I starten af juli blev der ved Møns klint fundet en 70 millioner gammel tand fra en dinosaur, en mosasaur. Det er ret enestående, da der ikke tidligere med sikkerhed er fundet spor af sådan en. Jeg har fundet en artikel i wikipedia, der omhandler mosasaurer, og i afsnittet "Environment", har jeg tilføjet Danmark som et af de lande, hvor der er fundet fossile spor af dyret! Min tilføjelse lyder i al sin enkelthed: ..."and Denmark". Det er stort at være med til af akkumulere viden world wide!

Foto: Ferielæsning og alsiske fossilfund

Efterfølgende: Der er ifølge Berlingske Tidenden 29. juli blevet fundet yderligere to af "monsterøglens" tænder! Det er lidt spændende, om de finder hele dyret.

Hvis man iøvrigt er interesseret i fossiler, vil jeg anbefale en tur til Karoo National Park i Sydafrika. Det er et semi-ørken område, hvor der udover en masse levende dyr også er en spændende fossil-samling, arrangeret langs en sti, man kan følge og som leder en gennem de forskellige udviklingstrin. Vi stammer jo alle fra Afrika ifølge de nyeste teorier!